14/12-2024

Sådan får du miljøtrænet din nye hvalp

Er du i den heldige situation, at du har fået dig en spritny hundehvalp? I så fald er der nogle ting, du skal have styr på. Der er helt konkret nogle ting, du skal eje, for at understøtte hundens trivsel.

Derudover er det meget vigtigt, at du får skabt nogle gode oplevelser for din hund, der foregår udenfor dit hjem. Det gør det meget nemmere for dig at få hunden miljøtrænet.

Det giver en gladere hund, at den er vant til de omgivelser, den og du bor i. En inde-hund kan være en lykkelig hund, men ofte er inde-hunden en gammel hund. Lad ikke din hvalp gemme sig indenfor.

Har du styr på de essentielle fornødenheder?

At få en hvalp i huset eller en lejlighed er noget af en omvæltning, specielt hvis det er første gang. Men ikke kun for førstegangshundeejere.

For er det ikke en del år siden, at I sidst havde en hundehvalp? Det er noget helt andet med en lille hundehvalp end med en gammel, trænet og trofast voksenhund.

Hvalpen skal selvfølgelig have sit halsbånd, navneskilt, snor, hundeskål. Men husk nu også at have en beholder til hundemaden, så den ikke tørre ud.

Husk at hvalpe bider og ødelægger alt, de kan komme i nærheden af. Hvis du kan, så er det en meget god idé at få fjernet ledninger og andet, det kan forårsage store problemer for dig.

Hvis du er lidt i tvivl, om du har det hele, så kan du tjekke adskillige guides online og endda finde nogle indkøbslister over nødvendigt udstyr.

Du vil jo nødig stå uden en plastikpose, når din hvalp lige har skidt på fortovet. I den situation er det meget rart at være forberedt, for den situation kommer med en sund og glad hundehvalp.

Den daglige gåtur er en selvfølge

Når du har styr på de essentielle fornødenheder, så er det tid til det allervigtigste. Din hund skal ud at opleve verden sammen med dig.

Den aner højst sandsynlig ikke, hvor den er henne i verden. Den nye verden kan være stor, forvirrende og skræmmende, hvis ikke hvalpen bliver bekendt med den så hurtigt som muligt. Og det sker ved at komme ud på gåture.

Det er selvfølgelig begrænset, hvor langt I kan bevæge jer væk fra boligen i starten. Men det er vigtigt, selvom det kan virke fjollet.

En udehund er en glad hund

Grunden til, at du skal komme ud med hunden, er, at udehunden er den glade hund.

Din hund lever et sundere og længere liv, hvis den får den motion, som den skal have, og hvis den oplever verden sammen med dig, får I begge enormt gavn af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.