28/03-2024

Teater PLAY

Teater PLAY
Teater PLAY

Hvis du har lyst til at opleve teater, comedy og underholdning i topklasse, kan du med fordel lægge vejen forbi Teater PLAY, som hver uge har en lang række shows klar til dig på deres scener.

Her er der plads til enhver, og du er hjertelig velkommen til at nyde en eller flere af deres shows, lige når du har lyst til det. Teater PLAY er det perfekte sted at bruge en aften i godt selskab med venner og veninder.

En levende og åben scene

Formålet med Teater PLAY er at have en levende og åben scene, hvor der er plads til at lege, udvikle og skabe nye stykker, optrædener og shows. Det er blandt andet et kendt sted for både teatergrupper, skuespillere og komikere at teste nyt materiale af, inden det skal ud på mange af landets store scener.

Derfor er det også almindeligt, at billetterne på teatret koster en brøkdel af, hvad det koster mange andre steder, fordi der tit er tale om testshows, hvor alt materialet stadig er under udvikling. Men det betyder ikke, at du ikke stadig får meget for pengene, hvis du tager på PLAY.

Teater

Teatret består af tre afdelinger – deres teater, deres comedy klub og deres teaterskole. Teaterafdelingen skriver og opfører egne stykker, og afdelingen higer efter at skabe mellem en og tre forestillinger om året. Her er det hele skrevet og opført af teatret selv, så der er tale om egne forestillinger.

Derudover stræber teatret også efter at give plads til så mange gæstespil som muligt. Teatret stræber efter at udvikle comedydramaer, hvor der er lige dele plads til det komiske og humoristiske, men også det alvorlige og triste. Det skal være en unik oplevelse at se teater på Teater PLAY.

Comedy

Noget af det, der blandt andet også har været med til at gøre Teater PLAY kendt, er deres comedy klub, som virkelig er et attraktivt sted at besøge for både komikere og publikummer, der har lyst til at have en sjov aften i selskab med hinanden.

Teater PLAY er blandt andet et anerkendt sted for mange komikere at teste deres materiale af, inden de skal på turné med deres shows. På Teater PLAY er der både mindre og større komikere, og du kan bl.a. finde komikere som Jonatan Spang, Linda P, Christian Fuhlendorff og mange, mange andre som faste optrædende på Teater PLAY’s skrå brædder.

Teaterskole og kurser

Sidst, men ikke mindst, har Teater PLAY også en afdeling for teaterskole og kurser, hvor du har mulighed for at lære mere om scenekunsten. Her er der både kurser for voksne og teaterskole for børn og unge, så alle har mulighed for at lære noget på Teater PLAY.

Der er en lang række undervisere tilknyttet de mange forskellige hold, og du kan altid gå ind og se de aktive hold inde på teatrets hjemmeside, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig, hvis du selv gerne vil prøve kræfter med nogle af de mange udtryksformer.

Lej teatret

Du har også mulighed for at leje teatret, uanset om du skal bruge lokaler og scener til firma- eller privatarrangementer. Her finder du et sjovt og anderledes alternativ til de almindelige festlokaler.

Du bestemmer selv, om du vil leje teatersalen, annexscenen eller bare caféen. Priser og vejledning til udlejningen finder du på hjemmesiden for teatret.