Skal du ferie på Sjælland, eller har du bare brug for lidt inspiration til, hvad du kan lave i weekenden, hvis du savner at komme ud og opleve noget, guider vi dig her til en række af de mest specielle oplevelser i øen.
Der er naturligvis rigtig mange oplevelser i København, men Sjælland er også meget andet end hovedstaden. Så skal du til Sjælland, har vi i hvert fald et par bud på, hvad du også kan lave, hvis du ikke bare vil drøne rundt i København.
Forlystelsesparker
Du finder blandt andet en række forlystelsesparker på Sjælland. Foruden Tivoli i København, kan du også opleve Bakken, Bon-Bon Land og Sommerland Sjælland. Hvert eneste sted er der rig mulighed for at bruge en hel dag, og hvert eneste sted er der sjove forlystelser for både børn og voksne.
Slotte
Sjælland byder også på en lang række slotte, som du kan besøge, hvis du har lyst til det. Nordsjælland bugner blandt andet af som eksempelvis Kronborg og Fredensborg Slot. Ved Roskilde finder du Ledreborg Slot, ved Vig ligger Dragsholm Slot, og ved Næstved kan du besøge Gavnø Slot.
Stevns Klint
Du kan også vælge at lægge forbi Stevns Klint. Klinten er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, så det er et stykke unikt dansk natur, der møder dig, når du ankommer. Har du lyst til det, kan du også tage ned og se Møns Klint, som du ikke kan kategoriseres som en del af oplevelser på Sjælland. Men det ligger alligevel inden for en nogenlunde kørselsafstand.
Kirker
På Sjælland kan du også finde en række mindeværdige og historiske kirker, som du også kan vælge at lægge vejen forbi. Mange af de største kirker ligger i København som eksempelvis Vor Frelser Kirke, Grundtvigs Kirke og Holmens Kirke. Men på sjælland finder du også den yngste kirke i Danmark, Helligtrekongers Kirke i Vallensbæk, Roskilde Domkirke som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, samt Danmarks eneste femtårnede kirke, Vor Frue Kirke, i Kalundborg.
Sport
Er du glad for sport, har du også rigtig gode muligheder for at opleve dansk sport på højeste niveau, mens du er på Sjælland. Du kan eksempelvis tage i Telia Parken eller på Brøndby Stadion og se FCK eller Brøndby. Du kan også se håndbold på højeste plan, eller hvad med ishockey?
Museer
Elsker du at komme på museer, kan Sjælland også byde på et par spændende stykker af dem. Du kan eksempelvis vælge at tage på Det Nationalhistoriske Museum, Arbejdermuseet, Karen Blixen Museet, Danmarks Tekniske Museum elller Koldkrigsmuseet Stevnsfortet.
Trelleborg og Sagnlandet Lejre
Sidst, men ikke mindst, giver Sjælland dig også den unikke mulighed for at træde ind i en tidslomme og bevæge dig tilbage til vikingetiden. Det kan blandt andet ske ved at besøge enten Trelleborg ved Slagelse eller Sagalandet Lejre ved Roskilde. Har du aldrig været der før, kan du se frem til en meget spændende og interessant oplevelse.