19/03-2024

Børnehjælpsdagen

Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen

Igennem over 100 år har Børnehjælpsdagen hjulpet udsatte børn og unge i Danmark. Det er en organisation, der er med til at gøre hverdagen lidt nemmere for børn, der har udfordringer i deres liv.

Børnehjælpsdagen er blandt andet sat i verden for at hjælpe børn, der er anbragt på institutioner, i plejefamilier eller er efterværn i Danmark. Du har selv mulighed for at støtte op om Børnehjælpsdagen på flere forskellige måder, som vi kommer ind på herunder.

Hvad er Børnehjælpsdagen?

Børnehjælpsdagen er en upolitisk organisation, der har eksisteret siden 1904. Dermed er det en af de ældste hjælpeorganisationer i Danmark.

Årsagen til navnet skyldes, at det i begyndelsen var en tilbagevendende årlig dag, hvor der blev sat fokus på at hjælpe udsatte børn rundt omkring i landet.

Men i dag er Børnehjælpsdagen en organisation, der hver eneste dag året rundt arbejder for børns vilkår, og hjælper dem med at få en bedre tilværelse.

Børnehjælpsdagen er blandt andet kendt for at have et godt samarbejde med kongehuset, og i dag er Kronprinsesse Mary blandt andet protektor for organisationen.

Bliv frivillig

Hvis du selv har lyst til at være med til at hjælpe til i Børnehjælpsdagens organisation, har du mulighed for at melde dig som frivillig. Det er den nemmeste måde at være med til at gøre en forskel for de børn i Danmark, der har allermest brug for det.

Børnehjælpsdagen har teams i både København og Aarhus, som du kan melde dig ind i. De søger hele tiden frivillige, der kan være med til at hjælpe med både arrangementer og projekter. Der er flere forskellige opgaver, du kan hjælpe til med som frivillig. Hvad det er, kan du læse mere om på organisationens hjemmeside.

Tjen penge til foreninger eller klubber ved at sælge lodder

Børnehjælpsdagen tjener blandt andet penge til sine formål ved at sælge skrabelodder. Så hvis du er medlem af en forening, en klub eller bare gerne vil tjene penge til din skoleklasse, kan du gøre det ved at være med til at sælge skrabelodder i samarbejde med Børnehjælpsdagen.

Børnehjælpsdagen har to lotterier, hvor det ene er Lillebror Lotteriet, og det andet er Julelotteriet. Skrabelodderne sælges for 25 kroner, og din forening, klub eller klasse tjener 11 kroner for hvert lod, I sælger. Så det kan være en rigtig god måde at tjene penge til jeres eget arrangement, samtidig med at I hjælper andre børn med at få en endnu bedre tilværelse.

Hvis det lyder som noget for dig eller din forening, klasse eller klub, kan du nemt blive tilmeldt som sælger inde på Børnehjælpsdagens hjemmeside, hvor du også kan læse meget mere om de to forskellige lotterier, som organisationen står for.

Børnehjælpsdagens projekter

Organisationen har en lang række forskellige projekter, som du er med til at støtte, hvis du via den ene eller anden vej giver penge til Børnehjælpsdagen. Projekterne som Børnehjælpsdagen lige nu er i gang med er blandt andet:

  • Empower4u
  • Børnenes IT-fond
  • Drømmebanken
  • Julefester
  • Sommerfester
  • Mærkedage
  • Oplevelsesbanken

Inde på hjemmesiden kan du læse meget mere om hver enkelte projekt, hvor du også har mulighed for at finde flere informationer om projekternes målgruppe, formål og samarbejdspartnere.

Du har som frivillig mulighed for at vælge at være med til at støtte op om et eller flere af disse projekter.

Sådan støtter du Børnehjælpsdagen økonomisk

Hvis du ikke har mulighed for selv at være frivillig i Børnehjælpsdagen, har du også mulighed for at støtte op om organisationen rent økonomisk. Det kan du gøre på flere forskellige måder.

Du kan blandt andet vælge at købe nogle af de skrabelodder, vi allerede har været lidt inde på. Du kan også vælge at støtte med et engangsbeløb, hvis du bare vil give en enkeltstående donation.

Har du lyst til at give løbende donationer, kan du også blive fast bidragsyder. Du har også som virksomhedsejer mulighed for at støtte op om Børnehjælpsdagen som eksempelvis donor eller sponsor. Uanset hvordan du støtter, er du med til at gøre en forskel.