29/03-2024

Adventsgaver

Hvis der er noget, der hører julen til, så er det uden tvivl de gode gamle adventsgaver. Adventsgaverne er ikke kun en tradition, der er forbeholdt børnene. Nej, det er næsten lige så populært at give en lille gave til sin partner hver søndag i julen.

Men hvad skal du finde på at give i adventsgave? Har du endnu ikke styr på, hvad du vil give enten dine børn eller din partner, har vi her samlet en lille liste over idéer til gode adventsgaver, så du ikke behøver at bekymre mere end nødvendigt over det.

Køb dine adventsgaver i god tid

Uanset hvad du beslutter dig for at købe i adventsgave til dine børn eller din partner, kan det være en rigtig god idé at være ude i god tid, så du har rigeligt med tid til at få pakket dem alle sammen ind og gjort dem klar.

Vi anbefaler også, at du køber dem alle på forhånd, så du ikke skal bruge tid på at købe adventsgaver, når vi rammer december måned. December er travl nok i forvejen, så der er ingen grund til at gøre det mere besværligt for dig selv ved også at skulle drøne rundt efter adventsgaver i julemåneden.

Gaver til 50 kr

Toffifee

En god gammel klassiker er naturligvis toffifee. Og det er en adventsgave, der passer perfekt til både børn og voksne.

Lakridspiber

Må det hellere være noget salt, kan du jo også vælge at købe en stribe lakridspiber eller måske endda en hel æske fyldt med dem. Er vedkommende glad for lakrids, kan du være sikker på, at han eller hun vil blive kisteglad for at få lakridspiber i adventsgave.

Skrabelod

Skal det ikke nødvendigvis være noget, der pleaser den søde tand, kan du også vælge at gå en anden vej og købe et skrabelod i stedet for. Selvom det for nogle børn måske ikke er lige så sjovt som slik eller chokolade, kan det være et fint alternativ, hvis du ikke har lyst til at proppe mere sukker i dem.

Penge

Er du helt på bar bund, og kan du ikke finde på den perfekte adventsgave, kan du også bare vælge at putte penge i nissehuen eller julesokken. Det er lidt kedeligere, men det kan jo være, at dine børn vil synes, det er fantastisk at få lidt penge til sparegrisen.

Gaver til 100 kr

Legetøj

Har du op til 100 kroner at gøre godt med, kan du også vælge at købe eksempelvis noget legetøj til dit barn i adventsgave. Det er i hvert fald en oplagt mulighed, hvis dit barn stadig leger med legetøj.

Dukke

Du kan også vælge at købe en dukke, hvis dit barn er glad for dukker. Dukker har det med at være forholdsvis dyre, men hvis du er heldig og finder er godt tilbud, bør det være muligt at kunne finde en dukke for under 100 kroner. Måske ikke verdens største, men trods alt stadig en dukke.

Spil

Er dit barn glad for at spille brætspil, kan du jo også vælge at købe sådan et. Der mange forskellige små brætspil, eller kortspil der kan købes for under 100 kroner. Hvad med eksempelvis at købe Uno, hvis I ikke allerede har det derhjemme?

Film

Ser dit barn mange film, kan du også vælge at købe en film som adventsgave. Det er tit muligt at finde dvd’er til under 100 kroner, eksempelvis hvis du handler i et af de store supermarkeder som Føtex, Bilka eller Kvickly. Mange mindre supermarkeder har også tit restsalg af forskellige filmtitler. Nogle gange kan du endda få to film for 100 kroner, hvis du er heldig.

Gaver til 200 kr

Nisser

Når vi bevæger os op i 200 kroner klassen, kan du jo vælge at købe eksempelvis nisser. Mange børn elsker at have deres egne nisser, som de kan tage frem hvert år til jul.

Tøj

Eller hvad med at tage en tur i den lokale tøjbutik og finder noget nyt og lækker tøj, som dit barn vil blive glad for at få? Det er i mange tøjbutikker muligt at finde masser af gode tilbud på tøj til under 200 kroner.

Udklædning

Er dit barn glad for at lege og klæde sig ud, bør du måske overveje at købe noget nyt klæd ud tøj til dit barn. Det kan tit lade sig gøre at finde børnekostumer for under 200 kroner. Måske skal du bestille det over nettet, hvis det ikke lige er i sæson i dine lokaler butikker.

Fodbold

Elsker dit barn fodbold, kan du jo også vælge at give en ny læderfodbold i adventsgave. Det er bare med at gå ned i din lokale sportsbutik, hvor der tit er en masse forskellige modeller at vælge imellem. Og den kan sagtens købes for 200 kroner eller derunder.

Adventsgaver til ham

Vin

Er du på udkig efter en perfekt adventsgave til ham, kan du eksempelvis vælge at gå med en eller flere gode flasker vin. Du bestemmer helt selv, hvor meget de skal koste, eller hvor mange du har lyst til at købe. Du kan også købe fire flasker god rødvin og give ham en hver søndag.

Specialøl

Er han ikke til vin, kan du jo også overveje at købe specialøl i stedet for. Specialøl behøver ikke at koste særlig meget, så du kan sagtens få pengene til at række langt, hvis du vælger denne løsning.

Øl eller vinglas

Har han rigeligt med vin eller øl derhjemme, kan du også give ham noget at drikke det af i stedet for. Du kan eventuelt overveje at få lavet et par ølglas med speciallavet tekst på, hvor du selv bestemmer, hvad der skal stå. Det kan være hans efternavn, kælenavn eller noget andet sjovt.

Boxershorts

Alle mænd har altid brug for et nyt par underbukser. Så hvis du ikke har lyst til at gå med nogle af de andre idéer, kan du altid vælge at gå den sikre vej og købe ham et par nye boxershorts som en af årets fire adventsgaver.

Adventsgaver til hende

Smykker

Vil du gøre hende rigtig glad, skal du selvfølgelig købe et eller flere smykker til hende i adventsgave. Du kan eksempelvis vælge at købe et helt sæt i fire dele, fordelt ud over de fire søndage i julemåneden. Det kan være en halskæde, et par øreringe, et armbånd og en ring.

Parfume

Har du allerede rigeligt med smykker, kan du også vælge at gå en anden vej og købe hende en ny parfume i stedet for. Du kan vælge at spille sikkert og købe en af de parfumer, hun i forvejen bruger, eller du kan satse og købe en helt ny duft til hende – hvis du altså tør.

Skønhedsprodukter

Er hun ikke parfume typen, kan du jo overveje nogle lækre skønhedsprodukter. Det kan være alt fra cremer og sæber til makeup og neglelak. Det er kun din fantasi, der sætter grænsen for, hvad du kan købe af skønhedsprodukter.

En æske chokolade

Sidst, men ikke mindst, kan du vælge at overraske hende med en æske lækker chokolade. Det er altid en sikker vinder. Overvej eventuelt at købe en æske i hjerteform, hvis det er muligt. På den måde bliver det også en romantisk æske, og det er jo aldrig dårligt.